Karma-Audio.dk

 

 

http://www.princeton.edu/3D3A/Publications/Pure_Stereo.pdf

 

 

 

http://www.princeton.edu/3D3A/Publications/BACCHPaperV4d.pdf

 

 

Se også denne video:

http://www.princeton.edu/3D3A/

Introduction to 3D Audio with Professor Choueiri

 

 

Cross-Talk Cancellation :

http://wwwnew.isvr.soton.ac.uk/FDAG/VAP/html/xtalk.html

 

Virtual Source Imaging :

http://wwwnew.isvr.soton.ac.uk/FDAG/VAP/html/vsi.html

 

Karma-Audio.dk

 

http://www.hifizine.com/2011/06/bass-integration-guide-part-1/

http://www.hifizine.com/2011/09/bass-integration-guide-part-2/

 

 

Lytterummet/stuen

 

 

Absorptionskoefficienterne for æggebakker på en væg.

Man kan se, at den er ganske effektiv ved høje frekvenser, men at den ingen virkning har ved lave frekvenser.
-sæt en rockwoold bat bag æggebakken så virker det.!!

Ligegyldigt hvor mange penge du bruger på dit hi-fiudstyr, så afhænger det hele i sidste ende af lytterummets indretning og akustik.!

Karma-Audio.dk

 

 

Lyden i rummet

November 2007

Akustik er ikke underligt
Hvad er det der gør at et rum lyder som det gør og hvordan får man det til at lyde som man gerne vil?


Eddy Bøgh Brixen, akustiker

Det med akustikken kan godt forekomme at være en tricky affære, der ikke sjældent ender et helt andet sted, end det man havde tænkt. Men sådan behøver det ikke at være - man skal bare tage højde for akustikken så tidligt som muligt når man planlægger kontrolrum, studier, demorum, AV rum, auditorier mv. Det er nemlig som regel dyrere at rette på et rum med dårlig akustik end at bygge et, der er i orden fra starten.

Her vil vi se på det, der hedder rumakustikken, dvs. lyden i selve rummet. Dette har i princippet ikke noget med lydisolering at gøre - det er en helt anden disciplin.

Videnskab i 100 år
Akustikken som videnskab er godt 100 år gammel. Dengang var det den amerikanske fysikprofessor Wallace Clement Sabine, der gik rundt på Havard universitetet og udsendte lydimpulser med en orgelpibe, hvorefter han med sit stopur kunne konstatere, at lyden havde forskellig udklingningstid i forskellige rum. Han fandt en sammenhæng og skabte den formel, der i dag bærer hans navn.

Når vi skal se akustisk på et rum er der to grundlæggende faktorer: Rummets størrelse (volumen) og mængden af lydabsorption.

At finde rummets volumen er jo relativt simpelt, til gengæld kan det være noget mere besværligt at beskrive lydabsorptionen i rummet.

Efterklangstid
Sabine definerede begrebet efterklangstid, dvs. den tid lyden er om at dø ud efter lydkilden er stoppet.

Efterklangstiden er den vigtigste parameter inden for akustikken. Afhængigt af rummets anvendelsesformål vil der være en optimal efterklangstid. Er det et kontrolrum vil efterklangstiden som regel skulle ligge mellem 0,2 og 0,4 sekund. Er det et studie, vil efterklangstiden være afhængig af hvad det skal bruges til. Et TV studie må som regel gerne være godt dæmpet og afhængig af størrelsen ligge i området 0,3 til 0,6 sekund. Et auditorium kan have brug for lidt mere klang til at bære stemmen igennem, men ikke så lang at forståeligheden mudrer til. Den længste efterklangstid man i praksis har brug for er omkring 2,2 sekunder i koncertsale til symfonisk musik.

Hjemme i stuen, hvor surround anlægget står, vil det være hensigtsmæssigt at sigte efter en efterklangstid omkring 0,5 sekund. Dog er tidens møbleringsskik måske lidt for sparsom til, at man når helt derned.

Når man har styr på hvilken efterklangstid man har behov for, er det vigtigt at vide, at efterklangstiden kan variere med frekvensen. Dvs. efterklangstiden kan være én i bassen, men en anden i diskanten. Det gælder om at opnå samme efterklangstid i hele frekvensområdet.

Absorption
Som udgangspunkt har store rum længere efterklangstid. Men det der i den sidste ende styrer efterklangstiden er lydabsorptionen. Hvis man forestiller sig et rum med et åbent vindue ud til det fri, så vil lyd der rammer denne åbning forlade rummet og aldrig vende tilbage. Dette areal kan da betragtes som fuldt absorberende. Det kan også udtrykkes, at det har en absorption på 100% eller en absorptionskoefficient på 1.

Nu forholder det sig sådan, at der i praksis stort set ikke findes materialer, der absorberer lige så godt som det åbne vindue. De fleste absorbenter, det vil sige materialer og bygningsdele med en lydabsorberende virkning, kan være gode til at absorbere i en del af frekvensområdet og mindre absorberende i en anden.

Det medfører, at man har et puslespil, hvor det gælder om at sikre, at materialerne i rummet tilsammen har lige meget absorberende virkning ved alle frekvenser. Ellers bliver det "mærkeligt" at opholde sig i rummet.

Absorbenter
De fleste opfatter materialer som mineraluld, tæpper og æggebakker(!) som lydabsorberende. Det er også rigtigt. Men afhængigt af opsætningen vil disse såkaldte porøse absorbenter kun absorbere i diskanten. Et godt akustikloft, nedhængt 30 50 cm vil dog virke pænt ned i frekvensområdet, dog uden at være en egentlig basabsorbent. Generelt er det sådan, at jo tykkere absorbent (eller jo større afstand fra den fast bagvedliggende flade), des lavere frekvenser absorberes.

I bassen har man som regel behov for membranabsorbenter. Det er materialer som gipsplader (gipsvægge og lofter), trægulve på strøer, evt. store vinduer. Dvs., at hvis man starter i et råt betonrum (beton har ingen absorption), kan man være sikker på, at der skal anvendes så mange membranabsorbenter man kan komme afsted med. Derefter kan man tænke på resten af frekvensområdet.

En tredje form for absorbenter er resonansabsorbenterne. Det er sådan noget som perforerede plader, spaltepaneler mv. Deres typiske absorption ligger i mellemtonen.

De egentlige akustikmaterialer er specificerede mht. absorptionskoefficienter mv. Til gengæld skal man søge akustiklitteraturen, hvis man ønsker at kende andre materialers akustiske egenskaber.

Hvad skal der til?
Har man allerede et rum, hvor man kunne tænke sig at gøre noget ved akustikken, kan man iføre sig de akustiske briller. En akustiker er normalt kendetegnet ved at klappe i hænderne (ét klap), når vedkommende kommer ind i et rum. På den måde konstaterer man hvordan efterklangen er og om der skulle forekomme såkaldt flutter ekko. Dvs. et ekko, der nærmest optræder som en snerrende tone. Det er mellem hårde parallelle flader, at den slags forekommer.

Hvis man så går rundt og banker på vægge, gulv og loft, så kan man få et indtryk af om der er noget, der kan absorbere i bassen. For en ordens skyld skal det lige nævnes, at akustikeren naturligvis også har måleudstyr til konstatering af de akustiske forhold.

Bryd parallelliteten
Det kan være en god ide at bryde parallelliteten af modstående flader, f.eks. 5 grader. Herved reduceres muligheden for det der kaldes stående bølger, dvs. lave frekvenser der særligt fremhæves fordi rummet er afstemt nærmest som en guitarstreng. Dette kan ved samme lejlighed fjerne flutterekkoer.

Derefter er det vigtigt at vide, at den absorption man tilfører gerne skal være fordelt på fladerne. Hvis man f.eks. har et akustikloft og et gulvtæppe, men ikke noget på væggene, kan der i princippet være lyd, der kører frem og tilbage mellem vægfladerne uden at møde absorptionen på gulvet eller i loftet.

Hvis man laver lytte , demo eller kontrolrum, er der i øvrigt behov for, at rummet er rimeligt højre/venstre symmetrisk. Ellers vil højttalerne i den ene side ikke lyde på samme måde som højttalerne i den anden side.

Styr dine refleksioner
For at hjælpe lyden hen til de absorberende flader, er det godt at have diffuserende elementer i rummet. Gerne så store som muligt. Mikserpulte, stole, sofaer, reoler mv. er gavnlige, hvis de bare ikke reflekterer lyden direkte hen til lytteren, men mere tilfældigt ud i rummet.

Refleksionerne i rummet skal så vidt muligt dæmpes eller "styres væk". Det gælder især det der kaldes 1. ordens refleksioner. Det er reflekteret lyd, der fra lydkilde til lytter har ramt en enkelt flade. Den slags refleksioner vil farve lyden på uheldig vis.

Højttalere i rummet
Når højttalerne så sættes ind i rummet bør man undgå, at disse befinder sig 50 100 cm fra begrænsningsfladerne. På den måde begrænser man udfasninger, dvs. mangel af lyd i især frekvensområdet 80 120 Hz. Det er nemlig et frekvensområde, som det er ekstra vigtigt at man har styr på. Hvis man har en subwoofer, må man flytte rundt med den for at finde den optimale position.

Husk
Det akustisk gode rum er en forudsætning for al akustisk lydproduktion og for al kontrol af lydmateriale uanset hvor digital lyden end måtte være.


Eddy Bøgh Brixen

Karma-Audio.dk

 

EBUs anbefaling til efterklangstidens variation med frekvensen i lytte /kontrolrum (Ref: EBU Tech 3276 og EBU Tech 3276)



Akustikkens indflydelse på frekvensgangen (20 Hz 150 Hz) for en subwoofer, der flyttes rundt i forskellige positioner.

Absorptionskoefficienterne for en "berømt" absorbent: Æggebakken.

 Man kan se, at den er ganske effektiv ved høje frekvenser, men at den ingen virkning har ved lave frekvenser. Målingen er foretaget af Lydteknisk Institut.

http://www.asc-hifi.com/acoustic_quick.htm

Karma-Audio.dk

Bas-absorbent og diffusor.

http://www.dagogo.com/View-Article.asp?hArticle=919

In 1950 the chief engineer Harry Olsen in his classic technical book, Acoustical Engineering.  (FIG 1)

Found in this book are untold numbers of RCA audio/acoustic lab secrets.

Still, it took another 30 years and a patent search before I discovered the functional bass trap and the great book where it was disclosed.

Frankly, I was relieved to discover my work fell right in line with and was a natural extension of earlier work in this same area. 

Even the same peak efficiency of 140% reported by Harry Olsen for his functional bass trap is a standard measurement of the TubeTrap product line.

Karma-Audio.dk

Acoustics - Basic room treatment

For a HiFi Listening Room for a Home Theater click here
 

HiFi Step 1

Step 1

Add Full-Round TubeTraps to all four corners, start at the speaker end of room.

Stacking two Full-Rounds on top of one another in a corner is better than a single Full-Round in a corner.

The TubeTrap's chrome dots should point to the listening chair. Rotate Tubes to increase treble absorption.

This improves dynamics, unmasks midrange/treble detail, and reduces “room boom”. Launching a clean wavefront at the front of the room, and cleaning up the excess energy at the rear of the room make the most dramatic improvements.

HiFi Step 1

Step 2

Add Wall Panels,Diffuser Panels, or a combination of both to the side wall.

Diffusers turn hard reflections into ambiance. Panels absorb hard reflections.

This removes ghost images in the horizontal plane, making images more focused.

Larger speakers will benefit from using Half- Rounds instead. Their additional bass absorbing capability will enhance bass dynamics.

HiFi Step 1

Step 3

Add Half-Rounds to the front wall..

A pair of stacked Half-Rounds are better than a single Half-Round.

 

This deepens the sound stage, by reducing ghost images from the front wall. Treblereflectors maintain room ambiance.

HiFi Step 1

Step 4

Add Half-Rounds to the back wall.

Again, stacked Half-Rounds are better than single Half-Rounds.

The TubeTrap's chrome dots should point to the listening chair. Rotate Tubes to increase treble absorption.

Capturing bass energy at the rear of the room allows the direct bass sounds to have more impact, free from masking, cancellations, and room modes.

Karma-Audio.dk

 

http://www.asc-hifi.com/articles/ht3.htm

The proper placement of subwoofers in your home theater system is crucial to the quality of the desired sound. Placing them in the correct location creates a bass sound level smooth with frequency.

BY ARTHUR NOXON

One of the first things the novice acoustician does upon entering a room is to deliver a sharp clap of the hands. This is followed by a grave shake of the head and comments about how bad the room sounds. Next comes a proposition to fix the room and the fee. The unsuspecting client then administers a sharp hand clap, nods the head in agreement, and gives the guru a retainer. The only problem here is that these people are busy buying and selling modifications to the sound of their own hand clap. We don't listen to a speaker while holding it in our hands, yet we can be tempted to consider acoustics based on the sound of our own hand clap.

 

 

Karma-Audio.dk


Marts 2006
Danmark er stor på "lydkortet"
Danmark har gennem mere end 100 år fostret iderige og foretagsomme enkeltpersoner, der har skabt mindre eller større virksomheder på lydområdet. I dag påstås det, at 80% af al musik vi hører er dansk signalbehandlet.


Eddy Bøgh Brixen

Det kan godt være, at Danmark er et lille land,

men set i en lydmæssig betragtning er størrelsen ingen hindring.

Der har gennem tiden været mange danske hædersfolk,

 som har bidraget til de teknologier, som er vores grundlag i dag.



Historien


Den hurtige version af historien:

HC Ørsted opdagede elektromagnetismen (1820),

Valdemar Poulsen skabte båndoptageren (1898) og buesenderen,

Peter L. Jensen skabte verdens første PA anlæg, Magnavox (1915),

 Axel Petersen og Arnold Poulsen demonstrerede verdens første tonefilm med optisk lyd (1923),

 Holger Lauridsen udtænkte bl.a. MS mikrofonen baseret på det akustiske goniometer (ca. 1951).

 Hertil kom så folk, der forstod at producere:

Fabrikanter for radio & TV (Bang & Olufsen, Linnet og Laursen, Larsen og Høedholt, m.fl.),

 fabrikanterne af akustisk måleudstyr (Brüel & Kjær, Radiometer m.fl.)

og senere alle høreapparatfabrikanterne (Oticon, Danavox (GN Resound) og Widex),

 for slet ikke at tale om det overvældende antal højttalerfabrikanter (Peerless, Vifa, Scanspeak, Dynaudio, Jamo, Dali, m.fl.).

 Nye områder er nu opstået, med udvikling inden for mobiltelefonien (f.eks. Nokia) og med udvikling af software (IO Interactive, Odeon, Loudsoft, m.fl.)

Eddy Bøgh Brixen

 

Karma-Audio.dk

 

RoomPerfect"
Oktober 2007
Lyngdorf korrigerer for akustikken

På mindre end to år har Lyngdorf Audio etableret Nordeuropas største akustikafdeling. Nu er "RoomPerfect" en realitet - et system til korrektion af lytterummets indflydelse på højttalerlyden...

Udviklingchef Jan Abildgaard Pedersen fremviser Lyngdorf Audios nye højttalersystem bestående af en mid/high dipol og en "boudary woofer" der placeres utraditionelt i et af rummets hjørner..


Eddy Bøgh Brixen

Oppe i Skive bor firmaet Lyngdorf Audio. Navnet er kendt af alle, der har beskæftiget sig bare den mindste smule med HiFi, for en vis Peter Lyngdorf er manden bag bl.a. HiFi klubben, der har passeret sin 27 års fødselsdag, og bag forskellige brands som Dali og TacT. Nu har han lagt eget navn til en højteknologisk virksomhed, der allerede er kendt og anerkendt i HiFi miljøet, og som snart også vil være det inden for professionel audio.

Digital rumkorrektion
Det er ikke nogen hemmelighed, at der ofte har været dybe grøfter mellem HiFi-freaks og professionelle lydfolk. Set fra den professionelle side er HiFi i bedste fald betragtet som eksotisk fejldisponering, f.eks. noget med at anvende gigadyre monstrøse kabler til højttalere opstillet i håbløs akustik.

Peter Lyngdorfs tanker om at kunne foretage en digital optimering af lyden i rummet har eksisteret i mange år. På et tidspunkt var han indehaver af NAD fabrikken og den amerikanske højttalerproducent Snell Acoustics for at kunne kombinere sin viden med de apparatproducerende virksomheders ekspertise. De første rumkorrektionsalgoritmer blev udviklet i samarbejdet mellem dem og eksterne DSP (Digital Signal Processing) konsulenter, og udviklingen af det første produkt påbegyndt. Det nåede også at komme på gadem, under navnet NAD RCS2.2, men det blev aldrig særlig udbredt.

Senere blev NAD og Snell Acoustics solgt igen, men de akustiske ideer levede videre i firmaet TacT, der blev oprettet i USA. Ud over produktionen af en digital rumkorrektion kom sortimentet til at omfatte digitale effektforstærkere baseret på den viden, som Lars Risbo udviklede i Toccata Technology, der senere blev opkøbt af Texas Instruments.

Hjælp fra Lyngdorf selv
Rumkorrektionen var rimelig, men det optimale opnåede man ikke helt automatisk. Ofte var det faktisk nødvendigt med lidt ekstra konsulentbistand helst fra Peter Lyngdorf selv for at få et godt resultat.

I 2003 trak Peter Lyngdorf sig ud af det amerikanske TacT. Teknologien til digitale forstærkere var i hus, men der var behov for nyt med hensyn til rumkorrektionen - ikke skabt af DSP folk, men af akustikere. Jes Mosgaard blev derfor ansat som administrerende direktør og var også medvirkende til at et nyt firma fik Lyngdorfs eget navn, Lyngdorf Audio.

Rumpilot nr. 1
Forskning og udvikling blev lagt i hænderne på Jan Abildgaard Pedersen, ansat 1. oktober 2005 med medarbejdernummer 8. I dag to år senere har virksomheden 49 ansatte, og man er flyttet til større faciliteter fire gange i løbet af samme periode.

Jan Abildgaard har bl.a. en fortid hos B&O, hvor han stod for udviklingen af ABC systemet (Automatic Bass Control) til B&O's superhit, Beolab 5. Men han var bestemt ikke løbet tør for ideer med det.

Allerede den 5. december 2005 kunne han internt præsentere det, der nu har fået navnet "RoomPerfect". Patentansøgningen blev indgivet 3. januar 2006, og Jan Abildgaard sad faktisk den dag i Gatwick lufthavn og ventede på grønt lys til stige på flyet til USA for at vise systemet på CES i Las Vegas. Han måtte nemlig ikke tage afsted før han havde sikkerhed for at patentansøgningen var indgivet. Her i august 2007 er samme patent så endelig blevet offentliggjort.

RoomPerfect
Men hvad er RoomPerfect egentlig?

Grundlæggende er det en metode til at opnå en perfekt klangbalance for et givet sæt højttalere i et givet lytterum. Man taler om "elektronisk rumkorrektion", og det betyder ikke, som man måske kunne tro, at man korrigerer rummet, men at man så at sige aflæser den indflydelse rummet har på lydbilledet - og tager sine forholdsregler via korrektion i forstærkeren.

I "gamle dage" korrigerede man alene ud fra en måling i lyttepositionen. Dette medførte ofte helt vilde filtreringer, og det kunne derfor lyde rædselsfuldt alle andre steder.

RoomPerfect ser på den energi lydeffekten der bliver postet ind i rummet. Der måles med en mikrofon i et antal positioner. Resultatet giver herefter input til den nødvendige korrektion. Der er sat grænser for hvor meget de involverede filtre får lov til at korrigere for at undgå at dele af systemet drives ud over kanten. Filtrenes båndbredde og øvrige karakteristikker er også valgt under passende hensyn til den psykoakustiske viden: Hvad kan vi høre og hvad er det, vi ikke kan høre.

Resultatet er den optimale korrektion i den givne situation. Man skal så lige vide, at lydkvaliteten øges i takt med at højttalere og rum også har større kvalitet. Man gør ikke en Trabant til Mercedes ved hjælp af lidt elektronik. Ikke engang digital...

RoomPerfect er nu implementeret i produkterne fra Lyngdorf Audio, men ikke kun her. OEM aftaler har sikret, at teknikken (og den tilhørende hardware) kommer til at indgå i andres produkter. Et væsentligt samarbejde er bl.a. indgået med Steinway & Sons. Før var det flygler. Det er det stadig, men nu er det også absolut high-end HiFi - og her har Lyngdorf mere end en finger med i spillet.

Produkter
Flere utraditionelle ideer er kommet til. Det seneste er en højttalerkonfiguration med to subwoofere og to dipolhøjttalere. Det ser meget anderledes ud en det man er vant til, for basserne skal stå op ad væggen. Fordel: Ingen refleksioner fra gulv og nærmeste vægge. Ulempen, at der sættes gang i de stående bølger, bliver elimineret af RoomPerfect. Og dipolhøjttalere: Ingen kabinetrefleksioner og god kobling til rummet.

På forstærkersiden er der allerede flere flagskibe, f.eks. TDAI 2200 (det er en helt ingeniørmæssig betegnelse: Total Digital Amplifier Integrated, 2 x 200 watt).

Et andet produkt er intet mindre end verdens bedste konverter, Millenium ADC. Den har bl.a. dobbelt mono konvertering for at udbalancere støj. Der er 40 forskellige RIAA kurver indbygget. Det betyder at man kan genfinde den korrektionskurve, der blev anvendt på det label i netop den periode. Der er tale om en frontende, som da må være et must for alle vinylelskere og ikke mindst for alle, der arbejder inden for archiving, hvor der skal overspilles og sikres gamle optagelser.

Selv en CD afspiller er det blevet til - en konstruktion hvor al god viden er samlet. F.eks. er der hørbart bedre styr på sample-rate-konverteringen i forhold til flertallet af afspillere på markedet.

Fra HiFi stereo til prof surround
I Skive fortsætter udviklingen på højtryk. Man har ansat endnu en akustiker, nemlig Henrik Mortensen, der var chef akustiker for Jamo i 20 år og nu er blevet det for Lyngdorf Audio.

Virksomheden er også blevet international, via opkøbet af finske Kuusama Design. Indehaveren Juha Kuusama er bl.a. en af stifterne bag Sample Rate Systems OY, som har stor kompetence indenfor surround teknologi. Så i nærmeste fremtid introduceres løsninger for surroundgengivelse.

Inden for professionel audio ved man hvor svært det kan være at optimere et surroundsystem så man kan producere lyd på det. Det bliver interessant at få løsninger, der ikke bare anvendes ved reproduktion, med også kan forbedre lytteforholdene ved produktionen af lyd.

Og så er det jo herligt, at der stadig genereres gode ideer i Dannevang og at der er nogen der har evner og midler til at realisere dem.

Karma-Audio.dk

 

Links:

http://www.akustikjav.dk/assets/PDF/Akustik-i-musiklokaler.pdf  

http://www.akustikjav.dk/assets/PDF/Akustik-arkitektur.pdf

http://www.akustikjav.dk/assets/PDF/Microsoft-Word-SLAM-absorbenten.pdf

http://www.akustikjav.dk/assets/PDF/Minimalist-stilen-4.pdf

http://www.akustikjav.dk/assets/Microsoft-Word-Akustisk-stj-i-teatret-ny.pdf

 

http://www.decware.com/paper43.htm

Der er omkring 45dB "støj"- niveau i en alm. stue.

 

AKUSTIK

er i denne sammenhæng den lydmæssige oplevelse, man får af

et rum. Føles det rungende (som et kirkerum), ”tørt” (som en

dagligstue), kan man forstå tale i rummet, er der ekkovirkninger?

Et akustisk godt rum er karakteriseret ved en velafbalanceret

akustik, der er afpasset efter rummet og dets anvendelser.

Dette betyder:

at efterklangstiden (så vidt muligt) er den samme i hele

at der er en jævn lydfordeling henover lytteområdet

at baggrundsstøjniveauet er tilstrækkeligt lavt, samtidig med

at lydstyrken af nyttelyden (fx taleren) er tilstrækkelig høj.

toneområdet at der ikke forekommer ekkovirkninger

 i rummet, altså tydelige enkeltrefleksioner.

EFTERKLANGSTID

er den vigtigste størrelse til at beskrive et rums akustik. Groft

sagt er efterklangstiden den tid, det tager lyden at dø ud i rummet.

Hvis du klapper i hænderne eller på anden måde fyrer en

lydimpuls (et skud) af i rummet, vil du fornemme, at det tager en

vis tid, før lyden er væk. Hvis du gør det i en kirke, kan du tydeligt

høre lyden klinge ud i rummet. Den optimale efterklangstid

afhænger af, hvor stort rummet er, og hvad rummet skal bruges

til. For de fleste rum vil efterklangstiden normalt være forskellig

for de forskellige toneområder. Generelt er dybe toner (bassen)

længere tid om at dø ud end lyse toner (diskanten). I et

akustisk godt rum er efterklangstiden nogenlunde den samme i

hele toneområdet. Det er det, der tilstræbes

 ved den akustiske regulering.

dB (DECIBEL)

er måleenhed for lydniveau. Bruges til at angive lydstyrken. 0 dB

er lagt (lidt løseligt) ved den svageste lyd, mennesket er i stand

til at opfatte. Se lydbarometeret for eksempler på forskellige lydniveauer.

Forskellen mellem to lydniveauer udtrykkes også i dB:

er der fx et støjniveau på 100 dB på den ene side af en væg, og

et resulterende støjniveau på den anden side af væggen på 60

dB, så er dæmpningen gennem væggen altså 100-60, dvs. 40 dB.

Væggens lydisolation er dermed 40 dB.

STØJ (AKUSTISK)

er den tilfældige sammenblanding af lyde, som kan virke generende

eller skadelige. Der kan være tale om trafikstøj, maskinstøj,

en dryppende vandhane, nabostøj osv. Mere generelt taler

man om uønsket lyd. Støj har stor betydning for vores velbefindende,

men også i forbindelse med definition af god akustik, idet

taleforståeligheden i et rum kan nedsættes, hvis baggrundsstøjen

er for kraftig. Visse rum, som teatre, kræver meget lav baggrundsstøj

for at fungere, ellers kan publikum enten ikke høre

eller kun vanskeligt forstå skuespillerne.

TALEFORSTÅELIGHED

er som navnet siger et mål for, hvor godt talen opfattes enten i

et rum med taler og lytter, eller via et lydsystem inklusive mikrofon,

forstærker og højttaler(e). Der findes forskellige metoder til

at angive taleforståeligheden. En af de mest anvendte er Speech

Transmission Index, STI, som er en måle/beregningsmetode, hvor

en række parametre for rummet indgår. Det interessante i denne

forbindelse er, at der ved hjælp af STI kan opstilles krav til taleforståelighed

i et rum eller for et lydsystem, således at man som

bygherre får sikkerhed for, at kvaliteten er i orden, når projektet

er færdigt. Kravene til STI vil variere efter den aktuelle situation,

men der er stor erfaring at trække på, når de aktuelle STI-krav

skal opstilles. Efter projektets færdiggørelse kan STI direkte måles

og sammenholdes med de opstillede krav. STI-værdierne vil

ligge mellem 0 og 1, med 0 for den helt uacceptabelt dårlige

taleforståelighed op til 1 for det perfekte anlæg.

Der findes en ”hurtig” version af STI til direkte måling af taleforståelighed

på et eksisterende system. Metoden kaldes STI-Pa

(”STI for PA systemer”) og betjener sig af et bestemt moduleret

støjsignal. Signalet tilføres lydsystemet, og STI-Pa værdien kan

direkte aflæses på et specielt måleinstrument. Også her vil værdierne

ligge mellem 0 og 1.

Det bør bemærkes, at taleforståelighedsmål som AI, SIL, ALcons

og RASTI ikke længere kan betragtes som tidssvarende.

 

UDARBEJDET AF

EDDY BØGH BRIXEN

EBB-consult www.ebb-consult.com

JAN VOETMANN

VOETMANN · AKUSTIK www.akusikjav.com

 

 

 

http://www.houseofhearing.dk/index.htm